tirsdag den 5. april 2011

Filtning...

Hasle skole var igen mødestedet for vores lille men skønne materiel design hold. Efter en interessant præsentation af brikvævning af Anne blev det endelig tid til at afprøve vådfiltning. Udover at krympe min datters udltrøje i vaskemaskinen har jeg aldrig gjort min nogen som helst erfaringer indenfor dette område, så jeg var top-motiveret.

Først lavede vi små kugler af fåreuld omviklet med garn. Dernæst pakkede vi disse ind i karteflor. Vi dyppede disse i varmt vand med sæbespåner i og bearbejdede dem blidt mellem hænderne. Efterhånden som de blev fastere blev bearbejdningen også kraftigere. Til sidst skyllede vi alt sæben ud, markerede dem med farvet snor og skyllede, samt centrifugerede dem i vaskemaskinen. Det blev til tre små fine bolde, som min søn allerede har leget med på køkkengulvet.


Dernæst skulle vi lave et plant stykke filtet materiale med et motiv på. Vi tog en del lag karteflor, gjorde det vådt ved at stænke sæbevand på med en opvaskebørste. Dernæst lavede vi motivet med farvet uld, som vi lagde løst ovenpå. Vi tog 'netmasket' stof (tror vi kaldte det gardisette) og bearbejdede den farvede uld ned i underlaget.


Til sidst skulle vi prøve at lave en rummelig form ved at filte udenpå en ballon. Jeg ville forsøge at filte en hvid hat med en lilla stribe til min lille datter, og efter lang tid, god vejledning fra både Mette og Benedikte og sved på panden blev den til en lille sommerhat,
som passer nogenlunde godt.



Jeg synes det er et spændende materiale at arbejde med, fordi det er så let formbart - synes absolut det er relevant til undervisning, da det også rummer utroligt mange muligheder og stor mulighed for differentiering.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar