Den teoretiske del:
I 1987 blev der for første gang for alvor sat fokus på bæredygtighed i en rapport lavet for FN til alle regeringer, hvor bæredygtighed er noget, som "skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for dække deres behov".
Siden da har den bæredygtige tankegang vundet mere og mere frem både i private hjem, hvor det kommer til udtryk gennem energibesparende tiltag, affaldssortering og genbrug af f.eks. indkøbsposer, på det nationale plan i form af nedsættelse af miljøudvalg, CO2-kvoter og grønne afgifter, samt på global plan med klimakonferenser, international kontrol og sanktioner mod lande, som ikke påtager sig det fælles ansvar, for at bevare vores klode til de kommende generationer.
Bæredygtigt design, må derfor dække over designprocesser, som stræber efter at genanvende allerede brugte ressourcer i stedet for at bruge nye ressourcer eller der bruges materialer, som er uudtømmelige, som træ, andre planter, vand mm. Brug af farlige kemikalier og stoffer skal minimeres eller elimineres. Fremstillingsprocessen skal være så energibesparende som mulig, samt evt. drives af en vedvarende energikilde. Produktet skal gerne have en lang holdbarhed, være energibesparende og let genanvendelig.
Begræbet bæredygtighed rummer det ideal, at vi gennem visse tiltag og ændringer kan bevare vores høje levestandard og samtidig sørge for at kommende generationer har de samme muligheder som vi har i dag. Men uanset hvor bæredygtige vi forsøger at være i vore valg af produkter og vores livsstil, så tror jeg at det er uundgåeligt at vi før eller siden må skrue ned for forbruget og levestandarden, hvis vi er seriøse omkring bevarelse af ressourcer til de kommende generationer. Vi lever i en 'køb og smid ud' kultur, hvor det tidsmæssigt og økonomisk er langt mere rentabelt at kassere og købe nyt end det er at reparere og genbruge.
I denne opgave har jeg dog opdaget at genanvendelse af ressourcer virkelig er kommet på dagsordenen. De kabler jeg har fået fra lossepladsen fik jeg lov at tage, selvom de faktisk bliver samlet i en container for sig og solgt til en produkthandel, som giver omkring 10 kr pr kg kobberkabler. Hos cykelhandleren, hvor man plejer at kunne få smidt brugte cykelslanger i nakken, forklarede mekanikeren mig at de nu sender cykelslanger til deres centralorganisation og får ca 1 kr pr stk, da de er blevet et eftertragtet materiale til fremstilling af smykker mm. Det er jo positivt, men det gør det sværere at samle materialer til min brændekurv!
Bæredygtighed er in og derfor må det godt kunne ses på et produkt at det er 'bæredygtigt'. Det vrimler med symboler, som producenterne klistrer på deres produkter for at give dem en signalværdi. Ikke nok med at man skåner miljøet ved at vælge bæredygtighed, man får nu også anerkendelse og status med 'oven i hatten'. Dette rummer dog faren for 'green- washing', hvor producenter hævder at er produkt er faitrade eller lavet af økologiske materialer uden at de er det, bare for at kunne sælge flere produkter eller tage en højere pris for produktet. (se denne artikel om green-washing: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/hvad-er-greenwashing).
Det gør derfor heller ikke noget at man kan se på et produkt at det f.eks. er lavet af genbrugsmaterialer, hvilket sætter nye rammer for det æstetiske udtryk. Selvfølgelid vil vi gerne stadig have at designet rummer æstetisk skønhed, men et produkt må gerne se råt eller slidt ud.
Den praktiske del:
Problemformulering: Med bæredygtighed som udgangspunkt vil jeg designe og fremstille en stor kurv udelukkende af genbrugsmaterialer og med et minimalt energiforbrug.
Jeg startede med at overveje hvilke materialer der ville være anvendelige til min kurv, hvorefter jeg tog på lossepladsen adskillige gange for at finde installationskabler og farvede kabler. Jeg tog også rundt til flere cykelværksteder for at få cykelslanger. Begge steder viste det sig at de materialer jeg var på udkig efter faktisk blev solgt videre for at blive genanvendt, men når man siger at det er til et skoleprojekt er folk meget flinke til at hjælpe ;)
Jeg afprøvede lidt forskelligt men endte med at lave kurven af installationskabel som stager og ledninger/ cykelslanger som vævemateriale.
Jeg fandt en rigtig god publikation på nettet om kurvefletning, hvor jeg fandt inspiration til fletteteknik og udformning. (http://mcb.ipapercms.dk/CreativCompany/Hobbylife/DK/HobbyLifekurveflet/)
Jeg startede med at klippe 12 lige lange kabler med min bidetang.
Derefter lagde jeg dem på kryds og tværs i bundter af tre og vævede dem sammen med farvede kabler.
Førest vævede jeg omkring bundterne og derefter omkring de enkelte stager for at få et ens mellemrum mellem dem.
De mange klare farver giver nogle fine farvekontraster.
Efter at have laver en fast og solid vævning med ledninger, gik jeg i gang med cykelslanger, som jeg bandt sammen.
Da bunden var færdig 'hæftede jeg stagerne med en sort ledning, for at holde dem på plads.
Nu begyndte udfordringerne at melde sig... det er ikke nemt at få 24 kabelender til at stå op i vejret med ens afstand!
Jeg prøvede så at hænge den op, men cykelslangen trak stagerne ind mod midten og kurven ville derfor blive smal i toppen, hvilket jeg ikke ønskede...
Jeg fandt en stor rulle bølgepap, som jeg trak kurven ned over, hvilket gjorde det ud for en fin form - nu kørte det igen.
Kanten blev flettet og to håndtag blev lavet af fire af stageenderne.
Ta da...
Reflektion:
Kurven er blevet solid, da det er nogle meget holdbare materialer den er lavet af, men den er ikke særlig stiv og den vejer også lige i overkanten af hvad der er normen for en brændekurv.
Til gængæld synes jeg at dens udtryk er blevet godt, den ser robust ud og den er spændende at se på, da der er fine farvekontraster. Den signalerer genbrug og miljømæssig omtanke og så kan den skilles ad og det hele kan sælges videre som genanvendelige produkter, som passer godt ind i 'vugge til vugge' tankegangen.
Kurven er blevet solid, da det er nogle meget holdbare materialer den er lavet af, men den er ikke særlig stiv og den vejer også lige i overkanten af hvad der er normen for en brændekurv.
Til gængæld synes jeg at dens udtryk er blevet godt, den ser robust ud og den er spændende at se på, da der er fine farvekontraster. Den signalerer genbrug og miljømæssig omtanke og så kan den skilles ad og det hele kan sælges videre som genanvendelige produkter, som passer godt ind i 'vugge til vugge' tankegangen.
